Sikkerhed

Sikkerhed er det absolut vigtigste i Klatreskoven. Vi instruerer hver eneste deltager i at komme sikkert rundt på banerne og bruger dobbelt karabinsystem. Dette sikrer, at man altid er sikret med mindst én karabin.

Klatreskovens parker er godkendt af Teknologisk Institut og Københavns Politi. De ansvarlige instruktører er ERCA certificeret og uddannet i brug af alt sikkerheds- og redningsudstyr.

Vi lægger stor vægt på sikkerhedsforanstaltninger, og vi følger alle forskrifter og standarder fra ERCA (European Ropes Course Association). ERCA, de europæiske klatreparkers organisation, er med til at udarbejde den europæiske standard for klatreparker i Europa.